renegat/o Z renegatoserĉi 'renegato' [renega.0o] Homo, kiu publike forlasis sian religion aŭ partion: la renegatoj kutimas, se ili intencas reveni al kristanaj landoj, porti kun si atestojn[1]. apostato 1. Miguel de Cervantes Saavedra, trad. Fernando de Diego: La inĝenia hidalgo Don Quijote de la Mancha, ĉapitro 40a, p. 302a angle: renegade beloruse: рэнэгат, адступнік ĉeĥe: odpadlík, odrodilec, odštěpenec, renegát france: apostat, renégat germane: Renegat, Abtrünniger, Glaubensverleugner hungare: renegát, hitehagyott japane: 背教者 [はいきょうしゃ], 変節者 [へんせつしゃ] katalune: renegat nederlande: afvallige pole: apostata, odstępca, odszczepieniec, renegat portugale: renegado, apóstata rumane: apostat, disidență, renegat ruse: ренегат, отступник slovake: odrodilec, renegát ukraine: ренеґат, відступник administraj notoj