meger/o Z PV megeroserĉi 'megero' [meger.0o] 1.[meger.0o.virino] (figure) Furiozema, miskaraktera virino; harpio3: mi kapablos elŝiri viajn nigrajn korojn kaj fari la megeron malviva [1]. 2.[meger.0o.MIT] En la greka mitaro unu el la tri furioj. 1. Cao Xueqin, trad. Xie Yuming: Ruĝdoma sonĝo, ĉapitro 65a, p. 408a angle: Megaera 1. shrew, termagant, vixen, bitch beloruse: мэгера ĉeĥe: megera, zlá žena, čarodějnice ĉine: 悍妇 [hànfù], 悍婦 [hànfù] france: mégère germane: Megäre hungare: megéra 2. Megaira japane: 性悪女 [せいあくじょ], 意地悪女 [いじわるおんな] katalune: 1. fúria 2. Megera nederlande: megera, furie, helleveeg pole: 1. megera, jędza 2. Megera portugale: 1. megera 2. Megera ruse: мегера slovake: fúria, megera, zúrivá žena ukraine: мегера (люта, сварлива жінка) megeriserĉi 'megeri' [meger.0i] (tr) [meger.0i.KOMUNE] (pri virino) Ordoneme, kolereme sinteni al iu, kiel megero: la edzinjo megeras min [2]. 2. J. Francis: La Granda Kaldrono, 1978 administraj notoj pri ~o 2.: Mi minuskligis "Furioj". Ĉar temas pri tri, ne povas esti propra nomo, ĉu? [WD]